VIGTIG information om vores rustikke blomsterpotter, som du skal vide/læse før du køber:
Vores potter er vandtætte – men generelt; brug altid et underlag (gulv/karm/bord-beskytter/skåner) for at undgå risikoen for skjolder forårsaget af kondens. Som nævnt er det et generelt råd uanset hvor du køber potter/krukker.
Vores rustikke potter er kendetegnet ved, at potterne har en rå/ru overflade. Mange af potterne har “bevidste buler” – og alle har ujævnheder. Meningen er, at de skal se lidt tilfældig-lavet ud.
Alle véd hvad buler er – men (andre) ujævnheder er straks lidt sværere at forklare. Men her kommer forsøget: Først og fremmest er det forskellig fra potte til potte, da hver enkelt potte er håndbearbejdet, herunder også potternes finish. Derfor har de små forskelle i deres finish, selvom det er fra samme serie / samme varenummer. Potter med samme varenummer har dog samme mål i højde og diameter/længde,bredde.
På de rustikke potter vil du næsten altid se “fordybninger” (ikke at forveksle med revner). Disse “fordybninger” typisk er meget grovere end en potte-revne. Ujævnhederne gør ikke potterne utætte da de ikke er gennemgående. Vil du se et eksempel, så se f.eks. planteskålene under Toscana (rustikke) potter. Vores produktfotos giver generelt et godt billede af hvor “grov” strukturen er i de forskellige serier.
Råd: Er du i tvivl om vores rustikke potter er noget for dig, bør du ikke købe den type af håndlavet potter (uden at have set dem på forhånd – eller have kontaktet os for yderligere oplysninger).
PS: Potterne sælges excl. blomster/planter på diverse fotos.